Feriepasning
Når man står og skal på ferie, har man ikke altid noget brugbart pasning i baghånden. Da vi selv har dyr, og derfor ikke selv tager på ferie, tilbyder vi gerne at passe marsvin for andre der skal på ferie.
Som der står under “Praktiske oplysninger” har vi stor erfaring indenfor marsvin og du kan derfor trygt overlade dine marsvin i vores varetægt. De passes enten i medbragt bur eller i vores, fodres med medbragt foder, hø og grønt, og behandles naturligvis hvis uheldet skulle være ude og de skulle blive syge.
Følgende er info om hvad dyrene kan/skal medbringe:
Foder, bur, madskål og drikkeflaske. Har dyrene huse eller lignende i buret medbringes de også gerne.
Det er ikke nødvendigt at marsvinene medbringer hø da vi bruger lækkert friskt hø fra en landmand.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du skulle være i tvivl om noget, eller vil høre mere.